Alm. Brand, Codan og Privatsikring går sammen, så du kan stå stærkere

Konkurrencemyndighederne har nu godkendt Alm. Brands køb af Codan og Privatsikring. Vi samler 336 års forsikringserfaring i en helt ny, toneangivende dansk forsikringskoncern, Alm. Brand Group, hvor vi samlet dækker familier, virksomheder og landbrug i alle størrelser og i alle dele af landet. 

Få svar på spørgsmål
 
Som nogle af landets største og ældste forsikringsselskaber er vi nu glade for at kunne byde mere end 700.000 privat- og erhvervskunder velkommen i fremtidens forsikringsselskab. 
 
Som kunde i dag hos Alm. Brand, Codan og Privatsikring vil du ikke mærke nogen forskel, når du møder os i morgen. Du får stadig den service, du kender, og du fortsætter med de vilkår og dækninger, du har hos os.  

Alt er, som det plejer, og du behøver ikke gøre noget.  

Med tiden vil du opleve en mærkbar forandring. For med vores nye størrelse følger flere kræfter og flere kompetencer. Nye muligheder vil finde vej til dig og flere, spændende kundefordele vil komme dig til gavn. 
 
Nu har vi styrken til at sætte tempoet op og gå forrest i udviklingen af fremtidens forsikringer til dig. Og udnytte vores vilje til forandring til at stå stærkere og tættere på dig, så du fortsat er ordentligt forsikret. 

Spørgsmål og svar om sammenlægningen

Hvornår skete det? 

Konkurrencemydighederne godkendte sammenlægningen den 27. april 2022 med virkning fra den 2. maj 2022.  

Har mine priser og vilkår ændret sig? 

Nej, priser og vilkår for dine forsikringer ændrer sig ikke som følge af sammenlægningen. Du har den samme dækning på de enkelte forsikringer, ligesom dine eventuelle tilvalg fortsætter som tidligere. Vi kontakter dig i god tid, hvis der sker ændringer, der har betydning for dig. 

Hvad sker der med mine digitale selvbetjeningsløsninger? 

Du har stadig adgang til de samme digitale selvbetjeningsløsninger som privatsikring.dk, Mit Privatsikring og vores skadeportal.  

Kan jeg kontakte jer, som jeg plejer? 

Ja, du kan kontakte os, helt som du har været vant til. Vi beholder de samme telefonnumre, adresser og mailadresser.  

Hvordan anmelder jeg en skade? 

Får du en skade, skal du henvende dig til os på samme måde som tidligere – fx her på vores website. Vi håndterer og behandler også skadesanmeldelser uændret.  

Jeg er midt i en skadesag. Hvad nu? 

Vi fortsætter med at behandle din skadesag på samme nøjagtig måde som før.  

Jeg har et tilbud hos jer - gælder det stadig? 

Som privatkunde gælder dine forsikringstilbud som altid i 14 dage, fra du har modtaget dem fra os. Som erhvervskunde gælder forsikringstilbud dog i 30 dage, fra du har modtaget dem fra os. 

Får jeg ny kontaktperson? 

Du har fortsat samme kontaktperson som før. 

Hvad er meningen med sammenlægningen? 

Vi glæder os til at forene det bedste fra selskaberne. Hver for sig er vi blandt Danmarks mest erfarne, og sammen vil vi udvikle fremtidens servicekoncepter, innovative produkter og digitale løsninger. Købet er nu godkendt, og vi glæder os til at komme i gang med at arbejde videre med de bedste løsninger for vores kunder. Vi kommer til at stå endnu stærkere og endnu tættere på dig og kan imødekomme dine behov dér, hvor du er. 

Hvem har Alm. Brand købt Codan og Privatsikring af? 

I juni 2021 afgav Alm. Brand et tilbud på Codan og Privatsikring til Intact Financial Corporation og Tryg A/S, som de accepterede, og som konkurrencemyndighederne nu har godkendt. Som datterselskab til Codan følger Privatsikring med i dette køb og fortsætter som selvstændigt brand i den nye, store forsikringskoncern, Alm. Brand Group. 

Hvor kan jeg læse mere om Alm. Brand Group?

Du kan læse mere om den nye fælles koncern, Alm. Brand Group, her: Alm. Brand Group